Skærm for solen uden at skygge for kreativiteten



Solafskærmning på facader og bygninger af glas kan være en arkitektonisk udfordring. Traditionelle metoder som markiser, solkontrolglas og beskyttelsesfilm vil ofte præge bygningens æstetiske fremtoning og kan have negativ indflydelse på både arbejdsmiljøet inden døre, energiforbruget og driftsøkonomien.

Med MicroShades teknologi er solafskærmningen monteret i selve ruden under produktionen: Et lag stort set usynlige mikrolameller i stål med en tykkelse på 0,18 mm med millioner af mikroskopiske små ovale perfo-reringer, der er vinklet 16 grader nedadvendt. Denne struktur gør, at lamellen er i stand til at fjerne den direkte solindstråling, når solen står højt på himlen i sommerhalvåret, men hullerne er designet således, at varmen fra solen kommer ind, når den om vinteren står lavt i horisonten.

Lamellen kan blokere over 90 % af energien fra solen om sommeren, men tillader op til 35 % af energien at komme igennem om vinteren. Den blokerer kun direkte sollys og påvirker ikke det diffuse og reflekterede lys.


– MicroShade er en fascinerende teknologi. Potentialet er så voldsomt, at man dårligt kan forestille sig det. Dét, der er fascinerende for mig, er, at det er en simpel teknologi, som er så effektfuld i forhold til andre, siger Laurits Bach Sørensen, administrerende direktør i MicroShade, som kalder produktet „helt og aldeles unikt“.


Fordi MicroShade sidder i glasset, er der ingen arkitektonisk prægning på ejendommen. Med mindre arki-tekten faktisk ønsker det, som til-fældet var, da Kullegaard Arkitekter benyttede MicroShades teknologi til at skabe en unik facade på en glastil-bygning til Kopenhagen Furs kontor i Glostrup. Bygningens bærende søj-ler forgrener sig som trækroner, og solafskærmningen har fået indlagt et bladmønster, der kaster skygger på gulvet, så det ser ud som om, at lyset kommer gennem trækronerne.


– Dét, der er særligt her, er, at MicroShade er brugt helt æstetisk. Man ville gerne designe en bygning, som skal ligne en skov, og man har lavet en glasbygning, hvor man har brugt det i alle facader, og hvor der er trykt blade ind i stålet omkring hullerne, fortæller Laurits Bach Sørensen.

 

GARANTERET EFFEKT
Da MicroShade ikke præger bygningen nævneværdigt på ydersiden, kan man dog nøjes med at lave solaf-skærmning lige præcis dér, hvor der er behov for det, og alligevel få bygningen til at se ensartet ud hele vejen rundt. Det er, med direktørens ord, hundrede procent forudsigeligt, hvilken effekt man får.


– MicroShade kræver ingen installation. Det kræver ingen vedligeholdelse, olie eller rengøring, lever for evigt og reducerer behovet for køling mellem 60 og 100 %, siger han. Og for at sikre, at der ikke er nogen tvivl om effekten, giver virk-somheden performancegaranti på produktet.


– Grunden til, at vi kan gøre det er, at vi ikke arbejder med teori, men matematik. Vi beregner alle facader 100 % nøjagtigt. Det vil sige, at vi forholder os til den eksakte solori-entering og mere end 20 års gen-nemsnitlige vejrdata på lokationen, og så beregner vi effekten af MicroS-hade time efter time hele året. Det betyder, at en kunde, der installerer MicroShade, ved præcist, hvilken performance han/hun vil få de næste 25 år, med mindre selvfølgelig at det gennemsnitlige vejr er forskelligt fra de sidste 25 år. Men da det nok kun bliver varmere, så vil man jo kun opleve en forbedret effekt, siger Laurits Bach Sørensen.


Ud over, at de totale omkostninger ved at bruge MicroShade således over bygningens levetid er markant mindre sammenlignet med udvendig solafskærmning, der kan være følsom over for vind, vand, sne og is, fremhæver direktøren specielt produktets gavnlige effekt på indeklimaet. Afskærmningen kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet for og øge produktiviteten hos de mennesker, der skal bruge bygningen til daglig:


– Samlet set er der forbedringer ved hele bygningen. Fem ting, som be-viseligt påvirker arbejdsproduktivitet og -miljø, er det termiske miljø, den direkte watt-påvirkning fra sol-lys, dagslysniveauet, udsyn og træk. Ting, som er med til at afgøre, om vi har et godt, produktivt arbejdsmiljø. Med MicroShade kan man forbedre alle de faktorer markant, siger han.